Gode råd til jobsøgningen – Jobfisk

I disse dage fejrer vores ven af huset, Henrik Rygaard Jensen, 10 års jubilæum med sin karriereportal www.jobfisk.dk. Vi ønsker ham stort tillykke.

Gå ikke glip af gode råd fra nogle af Danmarks dygtigste erhvervsprofiler og få karriereråd og tips til jobsøgningen her: http://ipaper.ipapercms.dk/Jobfisk/Jobfisk_magasin/.

I efteråret 2014 bragte Jobfisk en artikel om SENIORVIKAR, som kan læses her: http://jobfisk.dk/jobsogning/nyheder/1330-der-er-brug-for-seniorerne-som-aldrig-for.

God læselyst!

 

Behovet for rekruttering af kandidater stiger

SENIORVIKAR oplever for tiden en stigende efterspørgsel på dygtige kandidater. Som del af vores ydelser medvirker vi i forbindelse med rekruttering af kandidater til faste jobs (search & selection) til danske virksomheder.

Omfang og procedure:

  1. Jobbeskrivelse på grundlag af en gennemgang og drøftelse med virksomheden.
  1. Udarbejdelse af kravprofil på baggrund af ovenstående analyse. Kravprofilen fastlægger kravene til uddannelse, erhvervserfaring, kvalifikationer, kompetencer og til vigtige personlige egenskaber.
  1. Gennemførelse af rekrutteringsopgaven omfatter fremskaffelse af relevante kandidater til stillingen ved søgning i netværk, i branchen samt i relevante databaser.
  1. Kandidaterne vil blive vurderet på:
    • Egnethed i forhold til stillingen
    • Personlighed
    • Kvalifikationer – faglighed
    • Kompetencer – anvendelse af kvalifikationer
    • Uddannelse
    • Erhvervserfaring
    • Karriere og karriereplaner
    • Referencer
    • Kandidatens syn på og indstilling til de fremtidige muligheder og udfordringer
  1. Afrapporter til virksomheden ved en personlig præsentation af kandidaten og som et supplement en rapportbeskrivelse af de undersøgte forhold jvf. punkt 4. Ligeledes gennemgås den af SENIORVIKARs gennemførte profilanalyse.

Husk, at virksomheder gratis kan oprette et job, som vi så løser som en rekrutteringsopgave, og kandidater kan oprette sig i vores emnedatabase.

God arbejdslyst!

 

Personlig jobrådgivning

Personlig jobrådgivning eller plus forløb med aktiv jobindsats

Personlig jobrådgivning er en ydelse, som henvender sig alle seniorer, der ønsker at forblive på arbejdsmarkedet. Kandidaten kan enten være i job, være ledig eller være fratrådt arbejdsmarkedet.

Når du laver en aftale med SENIORVIKAR får du:

  • Individuel og personlig rådgivning
  • Professionel hjælp – vores erfaring, viden og analytiske værktøjer
  • Analyse af din jobprofil, for at finde dine stærke sider
  • Analyse af, hvad du har af jobmuligheder på markedet
  • Coaching til at nå dine mål

SENIORVIKAR er de bedste til at hjælpe dig med at finde et nyt job, fordi vi sidder midt i markedet. Vi arbejder dagligt med rekruttering, vi ved hvad markedet efterspørger, og vi kan fortælle dig, hvor du har de bedste jobmuligheder.

Det er dig, der er i fokus i et forløb hos os. Det er dine behov, dine mål og din udvikling vi koncentrerer os om.

Indholdet i et forløb

Efter mange års erfaring ved vi, at følgende elementer skal afdækkes for kunne få et overblik over din jobsituation. Et overblik er nødvendigt for at kunne opbygge den bedste jobprofil og derved øge dine muligheder for at finde det job, du ønsker:

  • Din jobprofil
  • Din situation, begrænsninger og muligheder
  • Dine kompetencer og kvalifikationer
  • Din tidshorisont
  • Dit udviklingspotentiale og dine ressourcer
  • Dine mål, ønsker og drømme i forhold til dit kommende job
  • Jobmarkedets nuværende muligheder i fht. din jobprofil
  • Aktiv deltagelse i forbindelse med at finde et job/ etablering af job

Dette er et udsnit af, hvad vi kan lægge i dit forløb, men du bestemmer selvfølgelig selv, hvad du vil gennemgå. Du bør også, til det første møde, med konsulenten gennemgå hvilke moduler du har mest brug for.

I dit forløb vil vi give dig værktøjer til at optimere dit CV, lave gode ansøgninger, afsøge jobmarkedet, og vi vil løbende give dig feedback på dine resultater. Du vil blive trænet i eller lære at afholde gode jobsamtaler, hvor du vil kunne fremhæve dine stærke sider, sælge dig selv, og blive husket efter samtalen er forbi. En vigtig ting, når man er jobsøgende er også at udnytte sit netværk. Mange job offentliggøres ikke, og dem vil du lære at opsnuse. Vi vil også hjælpe dig med at udnytte og gennemsøge dit netværk for jobmuligheder.

Pakker (1, 2, 3 og 4)

Hos SENIORVIKAR ved vi, at alle mennesker er forskellige, og derfor erkender vi vigtigheden af at alle får skræddersyede produkter. Derfor køber du et antal timer med en konsulent til et forløb, hvor du sammen med konsulenten aftaler hvordan dit forløb skal se ud. Det kan f.eks. være fordeling af timer, antal møder, hyppighed og fleksibilitet.

Pakke 1:

Personlig jobrådgivning i 1-2 timer á 500,- kr.

Pakke 2:

For 3.500 kr. får du 6 timers rådgivning. Det første møde varer normalt 2 timer.

Pakke 3:

Ved du allerede fra start, at du har brug for flere timer, så koster 9 timer 4.800 kr. Efter de 6 el. 9 timer, har du mulighed for at tilkøbe dig ekstra timer: 3 timer for 1.700 kr.

Pakke 4:

I dette forløb går konsulenten aktivt ind i jobsøgningsprocessen og hjælper dig med at få et nyt job. Pris 20.000,- kr.

Priser

  • Enkelt forløb (1-2 timer) kr. 500,-
  • Standard forløb (6 timer) kr. 3.500,-
  • Udvidet forløb (9 timer) kr. 4.800,-
  • Ekstra 3 timer kr. 1.700,-
  • Plus forløb kr. 20.000,-

Alle priser er inkl. moms.

Du bør forberede dig på, at der hører hjemmearbejde med til møderne, for at du kan få mest ud af dit forløb.

Find dit nærmeste lokalkontor på www.seniorvikar.dk og hør mere om muligheden.